• Skip til indhold
  • Skip to header left navigation
  • Skip to site footer
  • Stress af
  • Ramt af livet?
  • Om mig
  • Blog
  • Hold – Behandling – Selvudvikling
Rikke Benn - Psykomotorisk terapeut, dap.

Rikke Benn

Rikke Benn, psykomotorisk terapeut, dap.

Du er her: Forside / Psykomotorik / Dance of life – selvudvikling

Dance of life – selvudvikling

Dans dig til en bedre bevidsthed om dine mønstre

Selvudvikling i bevægelse for grupper på 5 – 6 kvinder.

Du dykker ned i et universelt livstema, der fx kan være barn, mor, kvinde, maskuline sider i kvinden og bevæger dig gennem din helt unikke oplevelse af det tema. 

Dansen er et kreativt udtryk for dit indre liv og det liv du har levet. Det kræver ingen danseteknik. Det kræver kun, at du har lyst til at udforske dig selv lidt dybere ved at bevæge din krop.

Du bevæger, danser, tegner, sanser og oplever dig gennem hvert tema. 

Din krop – når du bevæger den spontant og giver slip så godt du kan – udtrykker det ubevidste. Det der er ubevidst for dig, former dit liv, uden du ved det. Men kun lige ind til du har fået øje på dit ubevidste mønster.

Når du kaster lys på dine ubevidste mønstre, så får du også frihed til at vælge, hvordan du vil håndtere det mønster i dit liv, og hvor meget det skal fylde.

Så du kan vælge, hvordan du vil leve dit liv og udvikle dig og leve frit i overensstemmelse med dig selv. 

I hver dansesession bevæger vi os med og uden musik gennem fx:

  • et livstema f.eks. datter, mor, kvinde, søster og andre universelle temaer.
  • livsfaser f.eks. barn, stort barn, teenager, ung, voksen.
  • universelle oplevelser i livet f.eks. kollega, grænser, omsorgsgiver.
  • følelser f.eks. vrede, glæde, tristhed, afsky, skam, sorg mm.
  • arktype strukturer som er universelle personlighedsmønstre f.eks. uskyldig, kriger, omsorgsgiver mm.

Vi slutter hver dansesession af med at reflektere over vores oplevelser.

Meditation. Vi laver forskellige meditationer der underbygger oplevelsen af et tema, mindfulness meditationer.
Meditativ tegning er intuitiv tegning på papir en essens af aftenens dans.
Opsamling hvor deltagerne deler deres oplevelse. Hver enkelt deltager taler ud fra f.eks. tegningen om sin oplevelse. Resten af gruppen lytter uden at kommentere.

Bevægelse kan noget helt særligt – nemlig fortælle dig om dét, du ikke selv ved om dig selv.

Mange følelser og oplevelser sanser vi i kroppen, længe før de når op til bevidsthedens niveau. Måske er de impulser for længst censureret bort, så de aldrig får lov at nå op til vores bevidsthed eller kommer til bevidst udtryk eller handling. Når vi bevæger os kan det føles som om en dør pludseligt åbner og i et glimt mærker vi fuldt ud hvordan “tingene” hænger sammen for os hver især.

Ved at lade din krop bevæge sig frit åbner du mulighed for, at de sande, originale impulser kan dukke op igen og bringe dig i kontakt med dit sande, originale selv og frigøre den livsenergi der er blevet hæmmet f.eks. i en spænding, stivhed, dødhed, oversensitivitet i kroppen. Det er ikke mystik, men bare sådan vi er skruet sammen. Alle erindringer der ligger “på lager” i hjernen har en kropslig side. Den kropslige side kan aktivere erindringen, så den igen kommer ind i bevidstheden, hvor vi kan vælge frit hvilken rolle mønsteret skal spille i vores liv.

Når vi bevæger os, ser vi oplevelserne i vores liv fra et andet sted, som er dybere end tænkning. Man kan måske sige fra et sted med visdom og væren, hvor vi bare er med oplevelsen, som den nu en gang er.

Teoretisk er formen inspireret af psykomotorisk fri bevægelse, jungiansk dybdepsykologi og “active imagination” at bruge kreativitet til at komme i kontakt med det ubevidste og forskellige danseterapeutiske retninger.

Kategori: Psykomotorik
Previous Post:Mindfulness er en metode, hvor du kan lære at være tilstede i nuetMindfulness – lær at være tilstede
Next Post:PMT Massage og afspændingPMT massage og afspænding er velgørende for hele din krop

Links

Forside
Blog-indlæg
Kurser og hold

Facebook

Kontakt

Rikke Benn
Psykomotorisk terapeut, dap.

Psykoterapeut & Coach

Skanderborgvej 13F
8362 Hørning

TLF: 26 62 01 23
MAIL: rikke@stress-af.dk

Åben og bus

Åbent alle dage pånær weekend og efter aftale

Bus nr. 200
Århus – Skanderborg holder lige ved adressen.

Se mere på Google Maps

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrev

Nyhedsbrev – ja tak

Copyright © 2023 · Rikke Benn · All Rights Reserved · Udviklet og optimeret af Køster Andersen