Beskrivelse
Yoga i aftenmørket giver dig nemmere adgang til dit lys. Dagen er gået og din krop giver mere slip sidst på dagen, når roen har sænket sig. Find ind i dit lys med dynamiske og blide yogaøvelser der nærer din fysiske krop, nærer dig følelsesmæssigt og mentalt og nærer din kontakt til din egen dybe indre ro og stilhed.
Den yoga du laver om aftnen bevæger sig videre i din energi hele natten. Din søvn får mere kvalitet, din underbevidsthed er mere aktiv, og din krops selvhelbredende kræfter har fået et boost af ilt og livskraft fra dit åndedræt.
Du vågner frisk, udhvilet og fuld af energi og ro.
Yoga gør også det her ved dig
🧘♀️ sænker dit stress niveau
🧘♀️ forbedrer din nattesøvn – endnu en god grund til aften yoga
🧘♀️balancerer muskelspændingen i din krop, så du bliver stærk og smidig
🧘♀️ balancerer dit hormonsystem
🧘♀️ giver dig ro mentalt og følelsesmæssigt
🧘♀️ bringer dig i kontakt med udholdenhed og at give slip
Sådan her foregår yogatimen
Yogatimen begynder med et åbningsmantra, så yoga og til sidst meditation og afspænding og et udgangsmantra.
Efter yogatimen vil du føle dig rolig, lysere i dit sind og dejlig afspændt i din krop.
Den yoga du laver er inspireret af MediYoga og Kundaliniyoga. Læs mere om MediYoga her.
Kundaliniyoga er en yogaform der arbejder med at få energien i din krop til at flyde frit, så du bruger dig selv fuldt ud. Samtidig bliver din krop stærkere og din mentale klarhed og udholdenhed større og du åbner til dyb indre ro og stilhed. Kundaliniyoga arbejder med din fysiske krop, dit sind – følelser og tanker og din energi.
Jeg er uddannet MediYoga instruktør og igang med uddannelse til Nordic Kundaliniyoga lærer det næste års tid.
Jeg er vild med begge yogaformer – MediYoga bygger også på kundalini yoga, men er langsommere og blivdere end “klassisk” kundalini yoga, men stadigvæk meget kraftfuld .
Kundalini yoga kan noget helt særligt set fra min synsvinkel. Lige den yogaform taler særligt til mit hjerte, fordi den vækker din energi og kaldes også for bevidsthedens yoga. Bevægelserne er enkle og nogle af dem udfordrende, men alle kan lave kundalini yoga. Du er, hvor du er og stoler på din krops visdom. De fleste kundalini yogasæt (kriyas) kan laves på stol.