Beskrivelse
Dette hold er for ældre mennesker og mennesker med kroniske problemer i bevægeapparatet f.eks. slidgigt, leddegigt, følger efter operationer, fibromyalgi, hjernerystelse, kroniske smerter mm.
- Opvarmning hvor du bevæger alle din krops led igennem siddende på stol og stående og laver mild konditionstræning
- Derefter laver vi mild styrketræning, øvelser der giver smidighed og strækker de stive, ømme muskler og øvelser der giver afspænding.
- Der er altid plads til humor og gode grin, men også koncentration, fordybelse og stilhed og respekt for at nogle dage er der mere overskud end andre.
Under træningen ligger du på ryggen, på siden, på maven – ikke for længe ad gangen i samme stilling. Øvelserne tilpasses til deltagernes formåen. Vi bruger forskellige redskaber og hjælpemidler – se bl.a billedet.
Til sidst er der afspænding. Du ligger i en hvilestilling, og mærker din krop, når den ligger stille.
Hvis du vil er der kaffe efter træningen ca. et kvarters tid.
Sådan her oplever Laila træningen:
Hvis du som jeg har udfordringer/skavanker med kroppen, eller bare synes den er gået helt i stå, kan jeg kun anbefale et hensynstagen hold hos Rikke. Jeg har gået hos Rikke i flere år og oplevet, at selv små øvelser, kan gøre en kæmpe forskel. Rikke er god til at forklare hvordan man skal lave øvelsen og hvad den gør godt for..
Alle kan være med og man gør det man kan, uden at føle sig forkert. Der er fokus på hele kroppen og der sluttes af med afspænding.
Der er også altid plads til lidt snak og et godt grin.
Hvis man får brug for flere udfordringer, kan man kombinere med et af Rikkes andre hold hvor der er fokus på mere styrke el. Puls..
Kh. Laila👊🏼