Beskrivelse
En lørdag formiddag hvor du dedikerer dig til vandet i din krop. Bindevæv indeholder vand. Lyde fra klang og krystal skåle bevæger vand i din krop og løsner dybe spændinger i dit bindevæv.
Bindevævet indeholder vand. Spændte og sammentrukne steder kan bindevævet blive tørt og ufleksibelt. Når du masserer med bolde trykker du bindevævet sammen og presser endnu mere væske ud – som at klemme en svamp. Når du slipper presset suges der væske ind i bindevævet, som gør bindevævet mere bevægeligt, så din krop bliver mere smidig.
Samtidig er de dybe tryk med bolde og ruller virkelig god grounding. Du får helt konkret mere kontakt til det underlag din krop hviler på. Det giver impuls til at spænde af og slippe.
Når du slipper i musklerne forstærker det, sammen med de dybe tryk signalerne i dit parasympatiske nervesystem, der giver ro og sætter gang i kroppens genopbyggende processer.
Med boldene stimulerer du også bevægelsen i lymfevæsken i din krop. Lymfevæsken og lymfesystemet er kroppens indre rensningsanlæg, der fjerner brugte celler, virus og bakterier fra din krop.
Lyde fra klangskåle og krystalskåle skaber vibrationer i væsken i din krop, som efter boldmassagen er kommet flow. Den dybe afspænding med de dybe tryk, gør dig endnu mere modtagelig for vibrationerne og at give slip ind i lydene, så du slipper dybe spændinger i din krop og dit sind – følelsesmæssigt og mentalt.
Sådan ser dagen ud
Vi indleder med Aromaterapi & Vagus Nervestræk.
Derefter bliver du guidet i at massere bindevævet i hele din krop med bolde med forskellige teksturer og ruller med forskellige tekstur.
Til sidst ligger du dig godt til rette med puder og pakker dig ind i tæpper til et langt klang og lydbad der fordyber effekten af den massage du har givet dig selv.
Bagefter kan du opleve dette
- At du er meget træt og har brug for at hvile og sove. Det er tegn på at din krop for alvor har fået gang i de genopbyggende processer. Derfor er det en god iden ikke at have faste planer, så du kan tillade dig selv at hvile, hvis din krop kalder på det. På den måde får du mest muligt ud af den tid du har investeret. Nyd at være afslappet og tillade dig selv at være.
- At du har fået mere energi og føler dig mere klar og frisk. Det er tegn på, at din krop har sluppet spændinger og aktiviteten i dit nervesystem har bevæget sig i retning af vågenhed, aktivitet, naturlig handlekraft. Nyd det og brug energien til at gøre noget du længe har villet eller noget der er godt for dig.
- At du oplever begge dele. Føler dig klar og afslappet på samme tid. Følg dit flow. Vær aktiv når du mærker impuls til det. Hvis når din krop kalder på det. Det er det naturlige flow i dit nervesystem, der holder en naturlig sund balance mellem at gøre og at være.


