Beskrivelse
MediYoga består af blide øvelser og stillinger, som kombineres med åndedrætsmeditationer, afspændingsteknikker og meditationer, der støtter din krops selvhelbredende evne ved at stimulere din krops hormonsystem, energisystem og fleksibilitet.
MediYoga giver større bevægelighed i dine led og stærkere muskler. MediYoga kan dæmpe dine smerter, din stress og indre uro.
MediYoga er et holistisk yoga system, der mindsker stress i din krop og stiler mod at du får dybere balance, klarhed og selvindsigt. MediYoga arbejder på det fysiske, mentale og følelsesmæssige plan og gør dig bevidst om din krops spændinger, adfærd og lærer dig at lytte til krop og sind og sjæl.
MediYoga er for alle. Yogaen kan tilpasses din fysiske formåen. Alle stillinger og meditationer kan udføres på en stol og på måtte med samme effekt på din krop.
Mediyoga kan bl.a. gøre dette for dig:
- Du finder ind i ro
- Du kommer i kontakt med dig selv. Din krop, dit sind og din sjæl.
- Din vejrtrækning bliver bedre
- Dit blodtryk sænkes
- Dit generelle velvære øges
- Du bliver mere afspændt
- Du får mindre stress i din krop
- Din energi løftes
Forskningsbaseret yogaform
Noget af det særlige ved MediYoga er, at formen er forskningsbaseret og udviklet til terapeutisk brug bl.a. på hospitaler. Yogaformen er kundalini yoga tilpasset til sundhedsvæsnet. Formen er udviklet i Sverige i samarbejde med det svenske sundhedsvæsen.
Der er flere studier, der viser, at MediYoga har effekt på bl.a.:
- Forhøjet blodtryk
- Stress
- Let depression
- Angst
- Smerter
- Søvnbesvær
- Problemer i muskler og led