Beskrivelse
Nytåret er en overgang ind i det nye og ukendte og en mulighed for at sætte retning for dit Nye ubrugte år.
Når du ikke sætter mål eller formulerer dine drømme, tager den ene dag den anden og pludseligt ser du tilbage og spørger dig selv, hvor tiden blev af og hvorfor du ikke gjorde det ene eller andet som du drømte om og virkeligt havde lyst til.
Når du ikke laver plads til at udføre det du drømmer om kan det let glide ud i sandet og give dig følelsen af at du ikke selv har indflydelse, at du er prisgivet livets tilfældige bevægelser eller andres bevægelser, som du lettere bliver revet med af, når du ikke er bevidst om den retning du selv drømmer om og ønsker.
I denne hellige nytårs stund inviterer jeg dig ind i refleksion og bevidsthed
- At sætte dine intentioner. Hvilke nye frø vil du så og lade spire?
- Hvad drømmer du om i dit liv? Hvad kalder dit hjerte på? Hvad ønsker og drømmer du om at bevæge dig i retning af?
- Slippe og leve dit liv fra øjeblik til øjeblik med hvad der udfolder sig. Lade livets vidunderlige visdom bevæge digi retninger du aldrig havde forestillet dig.
💗 På årets næstsidste dag er der super dejlig Nordic Kundalini Yoga yoga for at slippe det gamle, at åbne dig op og tage imod det nye.
💗Du kommer til en yoga sal hvor der er dækket op til dig.
🌱 Din yoga måtte er dit eget hellige rum, hvor du møder dig selv på ny hver gang du dukker op åbent, nysgerrigt og kærligt.
❄️ Nye dufte – der gør dit sind vågent og nærværende
🌱 Vagusnerve – stræk giver dig ro til at sanse nye muligheder
🍀 Åbningsmantra – åbner dig for nye vibrationer i yogasættet (kriyaen)
🐉 Kundalini Yoga – bringer din energi i flow så du slipper gammel, stagneret og livsfattig energi, for at lave plads til frisk ny energi i din krop, dit sind, dit liv.
💫 Afspænding med lydbad – giv dig hen til øjeblikket, imens du bader i nye lyde
💚Mantra og Meditation for et roligt sind der ser nye muligheder
🌀Du er klar til at byde det nye og ukendte velkommen fra et sted med åbenhed og ro.
🎉 Happy New Year 💚💗

