Beskrivelse
Super dejlig begyndelse på din dag!
Jeg vil gerne dele den skønne, smukke kundalini yoga med dig hele sommeren. Måske bliver du lige så glad for den fantastiske yoga form, som jeg er. Kundalini yoga er en helt særlig form for yoga, med enkle bevægelser og øvelser, som alle kan være med til og som giver ro og energi på samme tid.
Kundalini yoga
- gør din krop stærk og smidig
- gør dit sind fleksibelt og lyst
- øger din fysiske og mentale udholdenhed og styrke
- giver følelsesmæssig stabilitet
- gør dit nervesystem stærkt og fleksibelt, så du bedre tolererer stress
- styrker og balancerer energien i din krop
- Kundaliniyoga siges at være den mest spirituelle yogaform – bevidsthedens yoga.
Hvad består en nordic kundalini yoga time af?
- Aroma terapi – vækker dine sanser til dagen
- Indgangs Mantra
- Opvarmning fx. sol hilsen eller andre dybe stræk
- yogaøvelser i en bestemt rækkefølge = en kriya
- åndedræt
- meditation
- afspænding
- Afslutnings mantra
Mere om Kundalini Yoga
Kundalini er en strøm af livskraft i din rygsøjle fra dit bækken, til toppen af dit hoved. I Kundalini yoga vækker du energien gennem yoga øvelser og mantra meditationer, så energien bevæger sig op gennem din ryg og vækker alle dine energicentre, for at du kan bruge din livskraft til at leve mere bevidst og i overensstemmelse med din dybeste sandhed.
Hvert energicenter er knyttet til et bestemt område af din krop. Energicentrene har har særlige kvaliteter og egenskaber, som du udvikler gennem at bevæge din krop i yogøvelserne.
Yogaøvelserne løsner både fysiske, følelsesmæssige, mentale spændinger, så din energi kan strømme friere. Når din energi flyder friere i din krop får du større adgang til kvaliteterne i dine energicentre.
Men det vigtigste er at du synes Nordic Kundalini Yoga er en dejlig yoga, der giver dig velvære i din krop og i dit sind og giver dig indre ro.
Måske har du hørt om kundalini rejsning eller måske er der nogen der siger det til dig, hvis du fortæller, at du skal til kundalini yoga. Yogaformen har ikke noget at gøre med at fremprovokere kundalini rejsning. Tværtimod er der ingen provokation i kundaliniyoga, hvor du altid respekterer din krops grænser, og accepterer hvor du er i de enkelte øvelser.
Jeg har arbejdet med sammenhængen mellem krop og psyke i 25 år og ved, at når du arbejder gennem kroppen, så kan du ikke fremprovokere noget, du ikke er klar til. Du kan stole på din krops visdom.