Beskrivelse
Yoga og meditation skaber et rum, hvor du centrerer dig om dig selv og din baby. Et rum hvor der er plads til bare at være. Være med dig selv. Og være med dig selv på din rejse til at blive mor enten for første gang eller mor til flere.
- Yoga for din højgravide krop, bløder dig op, afspænder dine skuldre, din ryg og laver lidt mere plads til dit åndedræt. Dit åndedræt hjælper dig til at bevare din ro, være centreret i dig selv og er din trofaste hjælper i din fødsel.
Du laver yogaøvelser, der forbereder din krop til din fødsel. Yoga gør dit bækken og din bækkenbund stærk og fleksibel, så du er klar til dit fysiske fødselsarbejde.
- Yoga udløser hormoner der modvirker stress. De hormoner der er i dig er også i din baby. Hormoner påvirker dit fødselsforløb. Stress hormoner påvirker din babys velbefindende, hvis du har været stresset i lang tid. Der er mange ubekendte ved at være gravid, at skulle føde, at være mor for første gang eller igen, som kan sætte gang i bekymringstanker og grublerier.
- Meditationer giver dig mentalt og følelsesmæssigt overskud. Både til at være til stede lige nu med dig selv og dét der bevæger sig igennem dig af følelser og tanker. Meditation skaber et rum, hvor du vender opmærksomheden indad og forbinder dig med din baby.
At blive mor er en ny oplevelse hver gang. Måske er det dit første barn og du er på helt ukendt grund. Måske har du flere børn, hvilket også på flere måder er at være på ukendt grund.
Yoga og Meditation gør dig mere fleksibel i din fysiske krop og i dit sind. Yoga giver dig redskaber til at være til stede lige nu i dit liv, som det nu en gang er. Yoga og meditation giver dig overskud og ro til at handle klogt, kreativt og intuitivt.
Yogaen er en blanding af MediYoga, Kundalini Yoga, Hatha Yoga tilpasset gravide.
Om meditation
Du laver Mindfulness meditationer og yoga meditationer dvs. med forskellige håndstillinger (mudras), åndedrætsmeditationer og mantra meditation.
Mindfulness meditationer giver dig redskaber til at være med dig selv følelsesmæssigt, når du er udfordret og presset, hvilket er meget hjælpsomt både i din fødsel, men også i dit liv med din baby eller flere børn, dit liv som mor. Dit liv som dig.
- Mindfulness Meditation er et rum for dig, hvor du mærker dig og er til stede med dig. Når du sidder stille med lukkede øjne er der plads til at mærke dig, ånde som dig og for dig, så du fylder dig selv op. Der er måske ikke lige så meget plads til dine behov, som der har været. Men det er vigtigt at bevare kontakten til dig selv, dine behov og dit indre liv, så du også tager vare på din egen energi.
- Mantrameditation er en lyd meditation, hvor du “synger”, nynner, hvisker ord, der har positiv betydning, for at guide og fokusere dit sind i retning af lys, lethed, støttende og medfølende tankegang. Mantra skaber vibrationer i din krop, som du selv kan mærke. En babys ører er udviklede ca. 18 – 20 foster uge, så din baby kan opfange lyde fra ca. det tidspunkt. Din baby kan mærke vibrationen og høre lyden af din stemme . Noget af det samme sker, når du synger for din baby eller læser højt.
- Yogiske meditationer udvikler din mentale udholdenhed og støtter dig følelsesmæssigt under din graviditet og fødsel. Meditationerne gør dig bedre forberedt til den gave og opgave det er at være mor og forælder.